Automatisering med Leapwork
Automatisering med Leapwork er et værktøjskursus, der giver dig de kompetencer der skal til, for at kunne testautomatisere med Leapwork.
Udbytte
Du får en grundlæggende viden om, hvordan kvaliteten sikres med Leapwork og hvordan det kan bruges i arbejdet med for eksempel automatisering af regressionstest, smoketest eller RPA (Robotic Process Automation). Derudover får du følgende ud af kurset:
- Lærer de grundlæggende principper omkring testautomatisering
- Lærer at testautomatisere med Leapwork
- Lærer at opbygge effektive datadrevne tests
- Lærer at lave en robust og vedligeholdelsesvenlig automatisering, bl.a. ved valg af de rigtige blok-strategier
- Lærer at forstå hvordan og hvor Leapwork kan benyttes
Du får desuden en masse tips og tricks, som du kan bruge, når du kommer hjem og skal arbejde videre med Leapwork.
Målgruppe & forudsætninger
Kurset henvender sig til alle test- eller udviklingsteams, der ønsker at være involveret i at designe, og udvikle automatiserede testcases ved hjælp af værktøjet Leapwork. Kurset henvender sig desuden til dem der ønsker at anvende værktøjet til RPA (Robotic Process Automation) og derfor har brug for en generel træning i hvordan værktøjet virker. Der forudsættes ikke forudgående kendskab til automatisering.
Kursusform
Kurset løber over to dage, hvor deltagerne gennem eksempler og praktiske øvelser vil lære at lave testautomatisering med Leapwork. Kurset er baseret på en aktiv involvering af deltagerne og mange hands-on øvelser, der sikrer at det indlærte direkte kan anvendes i eget projekt efterkurset er slut.
TestHuset stiller computere og Leapwork licenser til rådighed på kurset.
Firmakursus
Dette kursus kan bestilles som et internt firmakursus, hvor vi afholder kurset internt for jeres medarbejdere, enten som standard som i beskrivelsen eller tilpasset efter jeres behov.
Fordele ved et firmakursus forløb:
- Økonomisk besparelse ved mere end 5 personer
- Intensiv erfaringsudveksling og vidensdeling
- Medarbejderne får en fælles forståelse for emnet
- Mulighed for unik tilpasning i forhold til egne metoder og processer
Kontakt os
Kontakt os for at høre mere om hvordan vi kan tilpasse et forløb for netop jeres virksomhed.