Eksamineret Test Manager
Eksamineret Test Manager er et kursus, som giver dig den viden og de kompetencer, der skal til for at udfylde din rolle som Test Manager og for at få en professionel tilgang til softwaretest.
Udbytte
Du får en praktisk tilgang til teorien inden for testledelse og blandt andet følgende udbytte:
- Du kan planlægge og styre dit testprojekt
- Du kan prioritere testindsatsen
- Du er trænet i overvågning, rapportering, opfølgning og korrigerende aktiviteter
- Forstår værdien i løbende procesforbedring
- Viden om test i agile projekter
- Du har deltaget i en risikoanalyse
Målgruppe & forudsætninger
Du er ansvarlig for gennemførsel af mindre eller større testforløb. Du har typisk rollen som testkoordinator, testmanager, projektleder med testansvar eller lignende. Det forventes, at du har nogen erfaring med test og it-projekter, så de grundlæggende begreber er på plads. Du bør som minimum have taget kurset Grundlæggende struktureret test eller være ISTQB Foundation-certificeret. Kurset er for dig, der ønsker at blive klædt på til at udfylde din rolle optimalt. Kurset er desuden en god forberedelse til ISTQB Advanced Test Manager certificeringen.
Kursusform & eksamensform
Kurset består af tre moduler, der har hvert sit fokusområde. Kurset er en blanding af teori og praksis med både individuelle og gruppeopgaver, diskussioner og meget mere. Der skal imellem modulerne løses opgaver, som du løbende får feedback på. Opgaverne skal løses med udgangspunkt i din egen hverdag. Dette gør, at du nemmere får overført det lærte på kurset til din hverdag.
Eksamensform
For at bestå eksamen på Eksamineret Test Manager skal du have løst de udleverede opgaver imellem modulerne, som tager udgangspunkt i din egen hverdag, have deltaget i alle kursusdagene samt bestået eksamensopgaven efter modul 3. For at bestå eksamen skal du besvare mindst 80% af multiple choice-spørgsmålene rigtigt, og de frie besvarelser skal vurderes til at være 80% dækkende. Består du eksamen, står du efterfølgende med et eksamensbevis som afspejler dine kompetencer inden for softwaretest – et bevis som tydeliggør dine kompetencer for omverdenen.
Firmakursus
Kurset kan bestilles som et internt firmakursus. Vi afholder kurset internt kun for jeres medarbejdere, enten som standard som i beskrivelsen eller tilpasset efter jeres behov.
Fordele ved et firmakursus forløb:
- Økonomisk besparelse ved mere end 5 personer
- Intensiv erfaringsudveksling og vidensdeling.
- Medarbejderne får en fælles forståelse for emnet
- Mulighed for unik tilpasning i forhold til egne metoder og processer
Kontakt os
Kontakt os for at høre mere om hvordan vi kan tilpasse et forløb for netop jeres virksomhed.