Typiske symptomer på dette er manglende, uklare eller forkerte krav. Det kan – udover forhastet udvikling – skyldes kommunikationsproblemer mellem de involverede parter, antagelsen om at kravene er selvindlysende, eller manglende viden og kompetencer inden for kravdisciplinen.
For at undgå dette kan man arbejde professionelt og struktureret med Requirements Engineering – altså kravspecificering og kravhåndtering – for at sikre, at de systemer, man udvikler og implementerer, faktisk opfylder interessenternes ønsker og behov.
Requirements Engineering skaber værdi i udviklingen og videreudviklingen af et system, fordi det:
I dette webinar dykker vi ned i et af emnerne fra det internationale certificeringskursus IREB – Certified Professional for Requirements Engineering (CPRE) Foundation Level. Kurset giver dig en professionel og struktureret tilgang til arbejdet med krav og hjælper dig med at undgå nogle af de faldgruber, der er nævnt ovenfor.
IREB®, International Requirements Engineering Board, er en non-profit organisation, der står bag CPRE-certificeringen (Certified Professional for Requirements Engineering). I slutningen af 2020 lancerede IREB en større opdatering af Foundation-niveauet i CPRE-programmet. Certificeringen er personlig og målrettet personer, der arbejder med kravspecificering, forretningsanalyse og test. I dag har over 60.000 personer verden over opnået en CPRE-certificering.
De 9 principper for god Requirements Engineering
Et af de nye emner i CPRE Foundation-niveauet er definitionen af de grundlæggende principper for Requirements Engineering – et klart sæt af principper, som danner fundamentet for de praksisser, der gennemgås i pensum:
I dette webinar forklarer Hans van Loenhoud disse principper og deres relevans i forhold til softwareudvikling og test.
Webinaret afholdes den 1. marts 2022 kl. 09.00 – 10.00 (CET)
Webinaret afholdes på engelsk
Webinaret er for alle, der ønsker at forbedre arbejdet med krav i IT-projekter. Det henvender sig f.eks. til erfarne forretningsanalytikere, kravspecialister, udviklere, testere, product owners, scrum masters, projektledere m.fl.
Taraxacum BV, Holland
Hans van Loenhoud er uddannet biolog og arbejdede oprindeligt med økologisk forskning ved Universitetet i Amsterdam.
I 1980 skiftede han spor og startede sin karriere inden for IT som Cobol-programmør. I mere end 10 år arbejdede han med udviklingsprojekter for kunder inden for finans, industri og den offentlige sektor. Senere specialiserede han sig i rådgivning om data-, informations- og kvalitetsstyring.
Omkring år 2000 trådte Hans ind i softwaretestens verden og arbejdede som testmanager på forskellige udviklingsprojekter. I en årrække var han formand for TestNet, den hollandske forening for professionelle softwaretestere.
Under sit arbejde som tester udviklede Hans en stærk interesse for Requirements Engineering, da han er overbevist om, at gode krav er en forudsætning for professionel test.
I dag arbejder Hans primært med Requirements Engineering, hvor han underviser og rådgiver via sit eget firma Taraxacum, og han er også lektor i Business Information Management ved Amsterdam University of Applied Sciences.
Han er næstformand i IREB® og medlem af Foundation Level-arbejdsgruppen, hvor han har været medforfatter på både pensum og håndbog.
Hans har skrevet flere bøger og artikler om både test og krav, og han er en fast taler på nationale og internationale konferencer.
Content